Job på kroen

Vi søger altid... 

Vi søger ny kok/souschef

Til vores køkkenteam søger vi en kok/souschef, snarest muligt.

Er du en person med stort overblik, er udadvendt, humoristisk og har kvalitet for øje, så er det dig vi mangler! Hotellet har en bred vifte af arrangementer. Du skal derfor have erfaring med både kurser, konferencer, selskaber, à la carte og mad ud af huset.

Vi lægger vægt på, at den kommende kok er en holdspiller og kan holde mange bolde i luften. Du vil få del i ansvaret med både egenkontrol, indkøb samt planlægning og afvikling af hotellets arrangementer.

På hotellet lægger vi vægt på et højt fagligt niveau, hvor faggrænser ofte krydses. Et godt sammenhold og en ordentlig omgangstone er ligeledes noget, der vægtes højt.

Hotel Menstrup Kro er en del af en af Danmarks største hotelkæder, Danske Hoteller, som i dag driver 21 individuelle kroer og hoteller fordelt i hele landet. 

For yderligere information om stillingen kan hotellet kontaktes på enten mail eller telefon.

Løn efter kvalifikationer og tiltrædelse efter aftale.

Send ansøgning til:
Hotel Menstrup Kro
Att.: Søren Ulriksen
Menstrup Bygade 29
DK 4700 Næstved
eller send en mail til: soren.ulriksen(at)danske-hoteller.dk