NU Galleri

Afstand: 11.07 Km

 | 51728212 |  Nugalleri@gmail.com |  http://www.nurum.dk/ | 
NU galleri på Maglemølle i Næstved, åbnede den 8. juni 2019. Det kunstnerdrevne galleri bliver bestyret af billedkunstneren Søren Martinsen og vil i fremtiden være et tilbud om nytænkende, eksperimenterende samtidskunst i Næstved.

Galleriet viser eksperimenterende og kompromisløs samtidkunst på en skarp og nutidig måde. Det ligger i det gamle fabriksområde Maglemølle ved Næstved Havn. Her er masser af plads, rå fabriksbygninger, et kreativt miljø og en rimelig husleje og det har gjort det oplagt at starte det galleriprojektet hér.

Ambitionen er ikke at gentage, men at introducere nye impulser til Næstved, og dette vil i mange tilfælde være kunstnere, som ikke nødvendigvis har tilknytning til Næstved. Vi udvælger kunstnere, som vi mener har en unik stemme i samtidskunsten og et stærkt personligt udtryk. Både etablerede og ganske unge kunstnere vil blive vist i galleriet.

For kunstsamlere og interesserede købere vil der også være muligheder for at erhverve sig skarp samtidskunst af høj kvalitet – og ikke mindst mulighed for at opdage nye og endnu ikke højtprofilerede kunstnere. Selvom galleriets primære mål er at fremvise kunst og lave gode udstillinger, vil vi bestræber vi os på at varetage professionel formidling og salg af de værker, der er i vores sfære.

Vi laver 4-5 udstillinger om året, og der kommer til at være lukket om vinteren. Vi har åbent 2 dage om ugen, samt efter aftale.

Se mere på NU galleris hjemmeside: www.nurum.dk eller Facebook


Beliggenheden er lettere alternativ, og det anbefales at komme i bil (parkering forefindes) eller beregne en gåtur på ca. 15 min. fra Næstved St.. Galleriet befinder sig på 1.sal i Maglemølle 83. Adgang sker via udvendig trappe som fører til en gang - og for enden af denne ligger NU Galleri!

Opdateret af: VisitSydsjælland-Møn  | info@vism.dk
Fotograf: NU Galleri Copyright: NU Galleri
Fotograf: NU Galleri Copyright: NU Galleri
Fotograf: NU Galleri Copyright: NU Galleri
Fotograf: NU Galleri Copyright: NU Galleri